Vi ses selvfølgelig igen til Årgangsparaden 2016! Følg tilmeldingerne på vores Facebook side.

Vedtægter for Årgangsforeningen LG Hold Januar 1980

§ 1. NAVN & HJEMSTED

Foreningens navn er Årgangsforeningen LG Hold Januar 1980 og den har hjemsted på den til enhver tid siddende formands adresse.

§ 2. FORMÅL

Foreningens formål er at styrke og forbedre det sammenhold og kammeratskab, der er opnået ved Den Kongelige Livgardes Hold Januar 1980.

§ 3. MEDLEMSKAB

  1. Som medlemmer kan optages enhver, der har været tjenestegørende ved Den Kongelige Livgardes Hold Januar 1980.
  2. Udmeldelse sker ved henvendelse til foreningens bestyrelse.

§ 4. GENERALFORSAMLING

  1. Generalforsamlingen, der er foreningens højeste myndighed, finder sted hvert 5. år (i årstal der ender på 0 og 5) og så vidt muligt lørdagen før den første søndag i maj måned.
  2. Generalforsamlingen indkaldes med en måneds varsel via mail samt i Garderbladets marts udgave til alle medlemmer med angivelse af dagsorden. 
  3. Punkter som ønskes optaget på dagsordenen, skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

§ 5. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING

  1. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal indkaldes når mindst 10% af medlemmerne skriftligt med dagsorden begærer det.
  2. En ekstraordinær generalforsamling er altid beslutningsdygtig.

§ 6. BESTYRELSEN

  1. Bestyrelsen består af 5 medlemmer, som vælges hvert 5. år.
  2. Det bør tilstræbes at alle fire vagthold er repræsenteret.
  3. Bestyrelsen  konstituerer sig af sin midte til hvervene som formand, kasserer mv.

§ 7. REGNSKAB

  1. Regnskabet følger kalenderåret i 5 års perioder.
  2. Regnskabet fremlægges til godkendelse på generalforsamlingen.

§ 8. FASTE  ARRANGEMENTER

En sammenkomst hvert 5. år i forbindelse med afholdelse af ”hel-og halvrunde” jubilæer (årstal der ender på 0 og 5)

§ 9. ØVRIGE AKTIVITETER

  1. Foreningen fører en medlemsliste, der er tilgængelig på hjemmesiden.
  2. Årgangsforeningen støtter op om indmeldelse i De Danske Garderforeninger.

§ 10. FORENINGENS OPLØSNING

  1. Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en ekstraordinær generalforsamling, der er indkaldt med dette som formål.
  2. Ved opløsningen bestemmer generalforsamlingen den videre fordeling af foreningens indestående midler.

 

Disse vedtægter er vedtaget på foreningens generalforsamling den 2. maj 2015.